Kollegiet

 

Holte-Hus Efterskole er en skole med både dagelever og kostelever. På skolens kollegium bor 35 elever. Vi har både eneværelser og dobbeltværelser, hvor 2 elever bor sammen. Der er mulighed for at bytte rundt og evt. få en ny værelseskammerat i løbet af skoleåret. Kollegieeleverne har i løbet af ugen div. pligter i form af rengøring på skolen. De er inddelt i 9 hold bestående af 3-4 elever.

Kollegieeleverne deltager i kollegiemøder ca. 1 gang om måneden.

 

Dagen starter kl. 6.50 om morgenen. Inden morgenmad kl. 8, vil nattevagten tjekke elevernes værelser. Der er frugtfrikvarter kl. 10.10 og frokost kl. 11.05 og kl. 12.00. Når skoledagen/undervisningen er slut senest kl. 16, vil der være 2 lærere, der har tilsyn med vores elever. En nattevagt, som sover på skolen og en aftenvagt, der går kl. 23, når der er sagt god nat. Vi spiser aftensmad kl. 17.00. Kollegieeleverne har stille-/lektietime på deres værelser hver dag fra kl. 18-19. Vagtlærerne er altid klar til at hjælpe med lektier og lign, hvis der er brug for det. Kl. 20.00 er der aften-the med boller eller kage til dem, der har lyst. Kl. 22.00 skal alle være på deres værelser og kl. 22.30 siger vi god nat.

 

Vi bor skønt i Holte. Vi har skov og sø i nærheden. Så der er god mulighed for at bruge naturen i fritiden. I fritiden har eleverne mulighed for en masse udendørsaktiviteter.

 

På skolen har vi basketnet, samt plæne til div. boldspil. Ud over dette har vi på skolen: 6 mountainbikes der står parkeret i cykelværkstedet klar til ture rundt om Furesøen,billard, bordfodbold, spilleskab med en masse spil, indendørs/udendørs bordtennis, mulighed for at spille play-station og Wii, samt fælles fjernsyn i Pejsestuen. Vi har også et motionsrum med div. træningsudstyr.

 

Holte-Hus Efterskole har et godt samarbejde med Rudersdal ungdomsskole. Her kan de unge mennesker melde sig til mange spændende aktiviteter i efteråret og vinteren som fx knallertkørekort, Zumba, Parqour, adventure, fitness m.m.

 

Hvem er vi???

Holte-Hus Efterskole er en skole for ordblinde.

Vi er placeret naturskønt, nær sø og skov,

bare 25 km fra Rådhuspladsen, København.

Vi har 40 kollegieelever og ca 50 elever,

der møder på skolen hver dag og deltager

helt på lige fod i kollegie-livet. Vi har meget små

klasser (5 elever i hver) men meget højt til loftet....
 

Tjek os ud på Facebook!! Der ser du meget om hvordan vores hverdag er..

 

Morten er tidligere elev og salgsdirektør i dag.     

Læs hans historie som ordblind her

 

Mille er tidligere elev og sygeplejerske i Oslo, her fortæller hun

om at være ordblind.

 

Kontakt

 

Holte-Hus Efterskole
Vejlesøvej 41
2840 Holte
Tlf.: 45 42 06 22
Mail: mail@holte-hus.dk

 

 

 

Ansøgninger om optagelse 19/20.