Kompetencecenter

Holte-Hus Kompetencecenter

Holte-Hus Kompetencecenter er hele Sjællands faglige og pædagogiske kraftcenter, hvor specialiseret viden om ordblindhed, læring og unges trivsel omsættes til konkrete indsatser, der styrker både elever, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Kompetencecentret bygger på en helhedsorienteret forståelse af ordblindhed. Det betyder, at vi ikke kun arbejder med kompenserende teknologier og specialpædagogiske metoder, men også med oparbejde en høj grad af selvværd, trivsel og sociale deltagelse. Mange af vores elever har tidligere oplevet nederlag og mistrivsel — derfor er det afgørende, at vi skaber læringsmiljøer, hvor de kan opleve succes, blive en del af stærke fællesskaber og tro på egne evner.

Du kan se konkrete kurser her :

Kursus om AI

Bliv den, der gør AI brugbart, kritisk og meningsfuldt på din skole

Generativ AI er allerede en del af elevernes og lærernes hverdag. Spørgsmålet er ikke længere, om skoler skal forholde sig til teknologien, men hvordan vi bruger den, så den styrker undervisningen og elevernes læring uden at overtage deres tænkning.

På dette praksisnære kursusforløb bliver du klædt på til at fungere som lokal AI-vejleder og ressourceperson på din skole. Du får både forståelse for teknologien, konkrete undervisningserfaringer og redskaber til at hjælpe kolleger og ledelse med at udvikle en fælles og gennemtænkt praksis.

Praktiske oplysninger

Periode
Vinter: 19., 20, og 28. (virtuel) januar Forår: 8. marts, 31 marts, og torsdag d. 8. april

Omfang
6 kursusdage – 2 sammenhængende dage i vinteren, 1 virtuel dag og 3 dage i foråret

Sted
Holte-Hus Efterskole, Havregårdsvej 24, 3250 Gilleleje

Underviser
Kristian Georgsen, lærer, forfatter og oplægsholder

Pris
8.000 kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist
1. december 2026

Medbring
Computer samt gerne egne idéer, materialer og udfordringer fra undervisningen

Tilmelding
Tilmeld dig her

 

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til lærere, pædagoger, vejledere, skoleledere og andre medarbejdere, som ønsker at blive klogere på AI og være med til at udvikle skolens arbejde med teknologien.

Du er lige velkommen, uanset om du:

  • allerede bruger AI hver dag og gerne vil udfordres yderligere
  • har prøvet enkelte værktøjer, men savner didaktisk retning
  • næsten ikke er kommet i gang endnu, men er nysgerrig på mulighederne.

Inden kursusstart kortlægger vi deltagernes erfaringer, behov og ønsker. Den endelige undervisning og de praktiske opgaver tilpasses på den baggrund, så både begyndere og erfarne AI-brugere får et stort fagligt udbytte.

Skal vi holde kursus for jer?
Send en forespørgsel

Følg os og se mere på

Bliv elev på Holte-Hus

Hos Holte-Hus Efterskole bliver du en del af et varmt fællesskab, hvor ordblindhed aldrig står i vejen for at lære. Vi hjælper dig med at finde din måde at lære på – med små hold, dygtige lærere og undervisning, der giver mening. Her udvikler du dig fagligt, får selvtillid og oplever, hvor sjovt det kan være at gå i skole.